Om os

HISTORIE

Camping og Feriecenter Samsø, tidligere Stensbjerggård var en gammel fæstegård under Grevskabet Danneskjold Samsø.

Den blev i mere end 150 år drevet, og fra 1863 ejet, af samme slægt indtil 1996, hvor Ole Øster og han hustru Jelva solgte gården og flyttede fra Samsø.

Stensbjerggård lå indtil den store ildebrand den 23. maj 1848 mellem Kolby Hovedgade og Majmosevej op mod gadekæret, nordligt i byen. Gården blev herefter genopført på marken med »45 fag hus«, altså en 4- længet gård. Heraf er den nordlige længe, loen, eneste bevaret bygning, mens stuehuset, nuværende restaurant, er opført af to gange, i 1909 og i 1919.

Ejendommen har været drevet som traditionelt landbrug, senere med intensiv svineproduktion, frem til 2005, hvor familien Kjeldmark overtog ejendommen.

Camping og Feriecenter ligger midt i den smukke Samske natur og strækker sig over 14 tønder land, tidligere landbrugsjord, der nu er forvandlet til et område for aktivitet og friluftsliv. Den nyrestaurerede bondegård Stensbjerggård, danner rammen om reception, bowlinghal, aktiviteter, restaurant og galleri.

De 14 tønder land består i dag af Camping og Feriecenter Samsø med fodboldgolfbane, klatrevæg, bueskydning, petanque, beachvolley, sauna og meget andet. Det mest unikke er forvandlingen af den gamle gyllebeholder til en super moderne swimmingpool.

Fra Camping og Feriecenter Samsø er der 15 minutters gåtur til Kattegat, af de gamle markveje, forbi grønne enge og duftende marker. Til Brattingsborg Gods og gennem de gamle bøgeskove, med den karakteristiske duft af skovløg, kan nås på en cykeltur på 30 minutter.

Historie

Aktiviteter

Overnatning

Restaurant